Anna Bolena

Om numrene

GAETANO DONIZETTI: ANNA BOLENA
Opera Seria i 2 Akter. Libretto af Felice Romani. Førsteopførelse på Teatro Carcano i Milano 26. December 1830, i København ved en italiensk operatrup på Hofteatret 14.februar 1844. Anna Bolena er Donizettis 33. opera og dens uropførelse blev hans definitive gennembrud i Norditalien, efter mange års aktivitet i Napoli. Den blev skrevet i løbet af et par måneder hvor Donizetti opholdt sig på sangerinden Giuditta Pastas landsted ved Comosøen, og i tæt samarbejde med hende kreerede titelpartiet. Rollen som Percy blev ligeledes skræddersyet til tenoren Rubini, og den kendte Rossinibas Filippo Galli fik rollen som Henry.

FØRSTE AKT FØRSTE BILLEDE
Forspil [1] Den despotiske kong Henry VIII (Enrico) har skilt sig fra sin forrige dronning, Katharina af Aragonien, og ægtet hendes hofdame Ann Boleyn. Men efter tre års ægteskab har han atter kastet sine øjne på en af dronningens hofdamer, Jane Seymour, -og søger nu et påskud til at skaffe sig af med Ann.

Ann træder ind med sin page Smeton, som nærer en uudtalt kærlighed til hende, og da hun bemærker hofdamernes trykkede stemning, får hun Smeton til at synge [Nr.2] " Deh non voler constringere." Smetons vise om den første kærligheds uforglemmelige sødme vækker farlige minder hos Ann, som afbryder Smeton og selv fortsætter med at fortælle [Nr.3] "Come innocente giovane," at asken efter den første kærlighed endnu er varm og advarer om ikke at lade sig forføre af glansen fra en kongelig trone som har efteladt hende i et liv med tomhed.

I mellemtiden er lord Percy - som er blevet hjemkaldt efter forvisning- ankommet til England, og overfor Anns broder, lord Rocheford, erkender han, at han stadig elsker Ann, og ikke har noget højere ønske end at gense hende. Percy er blevet taget til nåde fordi Ann har talt hans sag for Henry, men i virkeligheden håber Henry på at kunne lokke Percy i en fælde og lader han skygge. Da Percy opnår audiens hos Ann kan han ikke holde sig tilbage og erklærer hans kærlighed til hende stadig er lige stærk. Hun afviser ham og minder ham om at hun nu er Dronning. I fortvivlelse vil han dræbe sig med sit sværd, hvilket får Smeton som har holdt sig skjult, til af fare frem for at hindre det. Percy vender sig mod ham og Ann besvimer. Henry der har ladet dem skygge træder nu ind. Smeton taber et portræt af Ann som han altid bærer på sig -hvad Henry tager for et bevis på, at pagen er Anns hemmelige elsker, og at Percy rivaliserer med Smeton om hendes gunst, hvorpå han lader Ann, Percy og Smeton fængsle.

ANDEN AKT ANDET BILLEDE
I rådssalens forgemak er hoffets herrer forsamlede for at høre dommen. Henry fortæller sin spion at han har lokket Smeton til at tilstå et kærlighedsforhold til Ann, i den tro at han derved ville redde Anns liv. Nu føres Ann og Percy ind. Ann bønfalder Henry om at lade hende henrette uden først at blive fornedret ved en offentlig domstol. [Nr.4] "Arresta Enrico;". Da lægger Percy sig imellem med et heftigt forsvar for Ann, "Sarò fra poco innanzi." o g Ann som tilbageviser Smetons tilståelse, kommer herved til at indrømme sine følelser overfor Percy, der åbenlyst glæder sig over hendes ord. Henry erklærer at de nu begge vil dø. Både Percy og Ann kalder på retfærdighed, men fra de forsamlede hoffolk er kun tavshed. Percy erklærer at han og Ann i virkeligheden var gift inden hendes bryllup med Henry, i håb om at det vil fjerne skylden fra Ann, hvis ægteskab med kongen således blev indgået under falske forudsætninger, og med sine blide ord Finn dall´etá piú tenera indleder Percy den trio som afslutter Andet Billede.

ANDEN AKT TREDJE BILLEDE
I en forsal til fængslet i Tower tager Percy afsked med den ligeledes fængslede og dødsdømte Rocheford. De bliver meddelt at Henry vil benåde dem begge. I sin arie [Nr.5 "Vivi tu, te ne scionguro,"] beder Percy Rocheford om at leve videre, men han afviser at tage imod kongens nåde da Anns dødsdom står ved magt, og de føres bort af vagterne. Nu føres Ann ind. Hun begynder at hallucinere om sit bryllup med Henry og udbryder at man ikke må lade Percy vide noget, og i sin arie [Nr 6.] Al dolce guidami castel natio, synger Ann om sin længsel efter at opleve blot én dag i sit fødested, slottet med de grønne parker og den stille flod, hvor hun oplevede sin første kærlighed. Blot en dag af hendes og Percys kærlighed.

GIOACCHINO ROSSINI : OTELLO
Dramma i 3 Akter. Libretto af Marchese Berio di Salsa. Førsteopførelse på Teatro del Fondo i Napoli, 4. December 1816. Første danske opførelse den 27.August 1834 ved et tysk operakompani. Otello (eller; Otello, ossia il moro di Venezia) blev en af Rossinis store succeser i Napoli, og samtidig genreskabende idet Rossini for alvor indførte det tragiske drama, med mord og selvmord for åbent tæppe. Dette var så uacceptabelt for nogle operahuse at Rossini måtte komponere en alternativ lykkelig slutning. Berio di Salsas tekst rummer forskelligheder fra Shakespeares drama. Handlingen er henlagt til Venedig, og Desdemona og Otello har holdt deres ægteskab hemmeligt, således at Desdemonas Far, Elmiro tror sig i stand til at bortlove sin datter til Rodrigo, idet han hader moren Otello. Jago der ønsker at hævne sig efter at være forsmået af Desdemona starter intrigen, og vækker Otellos mistanke om Desdemonas utroskab, der ligesom hos Shakespeare og Verdi ender med drabet på Desdemona og Otellos selvmord. Da tredje akt starter sidder Desdemona i sit kammer og efter at hun hører en Gondoliers dystre vise med ord fra Dantes Inferno (V, 121 - 123) fatter hun sin harpe og synger i arien Assisa a pié d´un salice om sin afrikanske veninde, slaven Isaura som døde af sorg efter at være forladt af sin elskede. Herefter beder Desdemona sin bøn Deh calma, o Ciel nel sonno, inden hun lægger sig til ro.

GIOACCHINO ROSSINI : L´ITALIANA IN ALGERI
Dramma Giocoso i 2 Akter. Libretto af Angelo Anelli. Førsteopførelse på Teatro San Benedetto i Venedig, 22.Maj 1813, i København ved en italiensk operatrup på Hofteatret 26. Februar 1843. Italienerinden i Algier var Rossinis ellvte opera, ifølge ham selv skrevet på 27 dage (overfor en tysk avis hævdede han senere; 18 dage!) og blev hurtigt en stor sccess over hele Italien, og den første Rossiniopera som kom op i Tyskland (i München). I denne komiske opera hvor man kan høre flere ironiske lån fra Mozart, er hovedpersonen Isabella som søger sin elskede Lindoro, kommet i land i Algier, hvor hendes Lindoro er endt som tjener og slave hos Bey Mustafa. Bey´en er blevet træt af sin hustru Elvira og ønsker sig i stedet en fyrig italienerinde. En berusende tanke som han beskriver i arien Gia d'insolito ardore nel petto. Isabella der er blevet taget i forvaring af sørøverkaptajnen Haley (som gør tjenste hos Mustafa) har i mellemtiden et lille opgør med sin utrættelige og enfoldige bejler Taddeo som har fulgt hende på hele turen, og prøver i duetten Ai capricci della sorte at gøre det klart for den tykhovede Taddeo, at han ikke har noget at komme efter, og at han skal passe på ikke at falde i unåde hos Bey´en.

GAETANO DONIZETTI: LUCIA DI LAMMERMOOR
Opera Seria I 3. Akter. Libretto af Salvatore Cammarano. Førsteopførelse på San Carlo-Operaen i Napoli 26.september 1835, i København ved en italiensk operatrup på Hofteatret 6.Januar 1842. Donizettis mest kendte opera efter Elskovsdrikken har siden 1866 ikke været opført i Danmark med danske sangere, men teksten havde allerede i 1832 været genstand for en dansk bearbejdelse ved H.C.Andersen og med musik af Ivar Frederik Bredal under titlen "Bruden fra Lammermoor". I tredieaktens tredje og sidste billede flakker Edgardo om på kirkegården [arien Fra poco a me ricovero] i fortvivlelse over Lucias troløshed og bryllup med Lord Bucklaw. Fra nogle bryllupsgæster hører han at Lucia er døende og kun ønsker at se ham. Han vil ile til hende men da han erfarer at hun allerede er død støder han dolken i sit hjerte.

GIOACCHINO ROSSINI : MOSE IN EGITTO
Azione Tragico-sacra i 3.Akter. Førsteopførelse på Teatro San Carlo i Napoli, 5.Marts 1818, i København den 20.september 1843 på Det Kgl.Teater. San Carlo operaen bestilte et oratorieagtigt værk passende til at markere fastetiden inden påske, og trods sin noget stillestående handling blev operaen så populær at Rossini skrev en stærkt omarbejdet fransk version som siden blev genoversat til italiensk, og det er denne version man oftest hører i dag. Den store bøn for Moses, Aron og Elcia Dal tuo stellato soglio blev skrevet til operaens repremiere året efter til tredje akts indledning, hvor israelernes bøn får det Røde Hav til at dele sig. En spektakulær scene som voldte så store tekniske problemer ved operaens premiere at publikum begyndte at more sig højlydt, men temaet er noget af det mest iørefaldende som Rossini nogensinde skrev.

Tekst ved Igor Tomaszewski, med lån fra Gerhard Schepelerns "Operabogen".

---

Tilbage til oversigt

Till toppen

Videre til De Medvirkende