Sommerkoncert

Om numrene

Donizetti: L´elisir d´amore
Komisk opera i 2. Akter. Tekst af Felice Romani. Førsteopførelse på Teatro della Canobbiana i Milano 12. Maj 1832. Donizetti skrev Elskovsdrikken i 1øbet af få måneder i foråret 1832. Teksten er skrevet på grundlag af Scribes operalibretto Le Philtre, som i 1831 var blevet opført i Paris med musik af Auber. Forfatteren Felice Romani (1788-1865) var en af tidens dygtigste og mest benyttede librettister. Aubers opera spilledes i årene 1832-38 10 gange på Det kgl. Teater i København, men i 1841 opførtes Donizettis opera af den italienske operatrup på Hofteatret, og den vakte langt større begejstring. Den 16.juni 1856 kom den op på Det kgl.Teater, hvor den indtil 1883 gik 50 gange. Først i 1972 genoptoges den igen.

Første akt
Nemorino har ikke held med pigerne [Nr.1 Nemorinos arioso "Quanti e bella, quanto e cara"] og især ikke med sin bejlen til den kønne Adina; hun ler ad ham, og da hun har læst sagnet om Tristan og Isolde, bemærker hun spydigt, at ingen mere forstår at brygge kærlighedsdrikke. Nu holder soldaterne anført af sergenten Belcore deres indtog [Nr.2 Belcores arie "Come paride vezzoso"]. Han forelsker sig straks i Adina, som heller ikke er ufølsom overfor ham, men dog nok vil se ham lidt an først. Da Nemorino atter prøver lykken, råder hun ham til snarere at indynde sig hos sin rige onkel for ikke at gå glip af arven. Nu ankommer kvaksalveren Dulcamara og priser sine lægemidler mod alle lidelser. Nemorino forlanger en drik, som skal sætte ham i stand til at gøre indtryk på Adina, og Dulcamara sælger ham for mange penge en drik, som dog først vil virke i løbet af 24 timer - altsa når Dulcamara er vel ude af byen igen. Nemorino drikker straks den velsmagende drik (almindelig bordeauxvin) [Nr.3 "Caro elisir! sei mio!"] bliver kendeligt oplivet og begynder at danse og synge ["La rà, la rà, la rà"]. Den forbavsede Adina tager han ingen notits af for ikke at svække virkningen, der jo først skal indtræde næste dag. Hun stødes af hans ligegyldighed og da Belcore ankommer ["In guerra ed in amor"] lover hun ham at ville ægte ham samme dag, hvad Nemorino først reagerer på med en blanding af overmod og overstadighed, men fortvivles da han indser, at virkningen af hans drik jo så vil komme for sent.

Anden akt
Bryllupsfesten fejres udenfor Adinas hus. Nemorino har købt endnu en flaske af ham, men for at skaffe pengene har han ladet sig hverve som soldat af Belcore. Nu rygtes det i byen, at Nemorinos gamle onkel er død og har efterladt ham hele sin formue; Nemorino selv, som ikke ved noget om dette, bestyrkes i sin tillid til Dulcamaras drik, da alle pigerne på en gang får interesse for ham. Adina, som erfarer, at han af kærlighed til hende har ladet sig hverve, tøver også med at underskrive ægteskabskontrakten med Belcore, men Nemorino, som mærker, at hans aktier er i stigen, lader hende stå og går med de andre piger. I sin nød henvender hun sig til Dulcamara, der vil prakke hende sin ufejlbarlige elskovsdrik på, men hun sætter mere lid til sine kokette øjne og sin charme, hvis virkning hun med held har gennemprøvet ved flere lejligheder. For at vise Nemorino, at hun elsker ham, køber hun ham fri fra militæret. I sin berømte arie "Una furtiva lagrima" udtrykker han sin glæde over at have vundet hende. Han spiller dog komedien til ende og truer med at søge døden i felten, men til sidst falder hun ham om halsen og bønfalder ham om at blive [Nr.4 "Prendi, per me sei libero"]. Dulcamara, der havde regnet med at skulle liste sig bort fra byen i mulm og mørke, inden folk blev klar over hans svindel, fejres nu som landsbyens velgører og drager afsted fulgt af befolkningens hyldestråb.
(Handlingsreferat efter "Operabogen" af Gerhard Schepelern, med venlig tilladelse af forfatteren).

Pause

Gioachino Rossini : "Une caresse à ma femme"
Solist: Alessandro Amoretti
For soloklaver. Skrevet mellem 1857 og 1868, og indeholdt som nr.7 i vol.VI Album pour les enfants dégourdis ("Albummet for snarrådige børn") fra samlingen Péchés de vieillesse.("Alderdomssynder") Samlingen består af 237 korte stykker for klaver og for sangsolister og mindre kor i rigt varierede kombinationer, samlet i 13 albums. Rossini lod hele samlingen renskrive, måske med henblik på udgivelse, men hertil kom det først efter hans død, hvor hans enke solgte samlingen, som bl.a. blev udgivet af den franske forlægger Heugel, der gav nærværende stykke en titel som efter samtidens normer forekom mindre anstødelig, nemlig; Un souvenir à ma femme.

Donizetti: Don Pasquale
Komisk opera i 3 akter (5 billeder). Førsteopførelse på Theatre italien i Paris 3. januar 1843. Dansk førsteopførelse på Hofteatret 1.december 1844 af den italienske operatrup. Premiere på Det kgl. Teater i København 10. april 1944. Giovanni Ruffini, som af politiske grunde var draget i eksil i Frankrig udformede teksten til Don Pasquale, men han havde så kort tid til det og Donizetti foretog egenmægtigt så store ændringer i den, at Ruffini foretrak at være anonym, så librettisten blev blot anført som "M.A." (Maestro Anonimo) på Ricordis udgivelse. Donizetti siges at have været 11 dage om at skrive operaen. Selve emnet er gammelt og kan føres tilbage til Ben Jonsons komedie The silent Woman fra 1609

Første akt
Rom, i begyndelsen af 1800 årene. Den gamle Don Pasquale vil gifte sig for at narre sin nevø Ernesto for hans arv, fordi han mod hans vilje vil ægte den unge enke Norina. Hans ven og huslæge dr. Malatesta, der er Ernesto og Norina venlig stemt, beslutter at betage Pasquale hans giftelyst. Han vækker Pasquales nysgerrighed ved at skildre ham [Nr.1 "Bella si come un angelo"] sin foregivne søster Sofronia, som har tilbragt sit unge liv i et kloster og er et mønster pa alle kvindelige dyder. Pasquale bider pa krogen, og da han triumferende meddeler Ernesto, at Malatesta vil skaffe ham (Pasquale) en kone, bliver Ernesto fortvivlet, da han tror sig svigtet af Malatesta, og indser, at han ma give afkald pa Norina. Norina lader i en lystig arie [Nr.2 "Son anch´io la virtu magica"] sin muntre livsanskuelse komme til udtryk. Hun viser Malatesta Ernestos sørgmodige afskedsbrev til hende, og han lover at hjælpe hende [Nr.3 "Pronta io son"]. Han udvikler sin plan: Hun skal selv optræde som hans dydsirede søster og indgå et pro forma ægteskab med den gamle Pasquale for derefter ved alle slags plagerier at gøre ham mør.

Anden akt
Ernesto beklager sig i arien [Nr.4 "Povero Ernesto"] over sin ulykkelige skæbne. Pasquale modtager nu den generte unge pige (Norina i forklædning), som Malatesta forestiller som sin søster Sofronia; han betages af hendes beskedne og charmerende væsen og beder hende blive hans hustru; aldrig så snart er dog kontrakten undertegnet, før den blide pige forvandles til en sand furie, som driver Pasquale til fortvivlelse.

Tredie akt
Norina vender op og ned på Pasquales hus, strør hans penge ud til alle sider og giver ham en lussing, da han gør indvendinger. Endelig lader hun ham finde et brev, hvori hun opfordres til et stævnemøde i haven samme aften. Rasende og udmattet henvender han sig til Malatesta, som lover at bistå med at fange synderne. I haven synger Ernesto en serenade, som hidkalder Norina og de forenes i en duet [Nr.5 "Tornami a dir che m´ami"]. Pasquale og Malatesta, som har luret, springer frem, og da Pasquale er træt af ægteskabets byrder, giver han Ernesto lov til at gifte sig med Norina, hvis han bare kan blive af med Sofronia. Nu åbenbares det, at disse to er én og samme person, men Pasquale er så lykkelig over at få fred, at han helt glemmer at blive vred over, at man har holdt ham så grundigt for nar.
(Handlingsreferat efter "Operabogen" af Gerhard Schepelern, med venlig tilladelse af forfatteren).


Der blev bragt følgende ekstranumre:

Fra Bellinis I Capuleti e i Montecchi, Giuliettas scene og arie "Ah, quante volte" fremført af Kari Postma

Fra Donizettis Dom Sébestien, Camoens arie "O, Lisbona alfin ti miro" fremført af Michael Lindberg

Fra Donizettis Roberto Devereux Robertos arie "Come uno spirto angelico" fremført af Peter Lodahl