Sommerkoncert 2004

Om numrene

GIOACHINO ROSSINI: L´ITALIANA IN ALGERI, ARIEN "CRUDA SORTE"
Dramma Giocoso i 2 Akter. Libretto af Angelo Anelli. Førsteopført i Venedig d. 22.Maj 1813. Rossinis elvte opera (ifølge ham selv skrevet på 27 dage) fik hurtigt sccess over hele Italien og kom som den første af hans operaer op i Tyskland, i München. Hovedpersonen Isabella søger sin elskede Lindoro, der er endt som tjener hos Bey Mustafa. Nu er hun efter et skibbrud selv havnet blandt algierske slavehandlere, men fortæller i arien "Cruda sorte" at hun med kvindelist nok skal klare sig.

GIUSEPPE VERDI: OBERTO, CONTE DI SAN BONIFACIO (UDDRAG)
Dramma i 2 akter. Tilblivelseshistorien bag Verdis første opera fortaber sig i den manglende dokumentations tåger. Det vides dog at den 22 årige Verdi påbegyndte kompositionen af en opera i 1835 med arbejdstitlen Rochester (hvor tenoren bar navnet Hamilton) med libretto af Antonio Piazza. Værket lå færdigt i september 1836, men den påtænkte opførelse i Parma blev aflyst. I mellemtiden fik Verdi kontakt til La Scalas direktør Bartolomeo Merelli (som i sin ungdom var librettist for bl.a. Donizetti), og i 1838 lovede Merelli allernådigst den unge ukendte komponist at værket kunne blive førsteopført ved en velgørenhedsforestilling. Librettoen blevet skrevet om af La Scalas huslibrettist, Temistocla Solera og titlen ændret til Oberto, Conte di San Bonifacio. Velgørenhedsforestillingen blev imidlertid heller ikke til noget, men, jvf. Verdis egne erindringer var La Scalas solister (heriblandt Verdis senere livsledsager, sopranen Strepponi) som havde set på partierne, så begejstrede for musikken, at de overbeviste Merelli om den unge mands kvaliteter, og Merelli programsatte herefter Oberto som fik regulære premiere d. 17. november 1839. Den gik fjorten gange og der var således tale en pæn sucess, som sikrede Verdi en kontrakt med La Scala om flere værker. Oberto blev især rost af en tysk og en fransk musikkritiker, og musikforlaget Ricordi var hurtige med at udsende klavernoder til Leonoras første arie "Sotto il paterno tetto", hvor man fornemmer Verdis evne til at skabe letfængende og sangbare temaer. Et andet træk som kendetegnede Verdi i hele hans komponistkarriere var "Fader-datter duetten". Her for første gang i duetten "Deh tuo favor soccorrimi" der med sin "syndefald og hævngerrigheds tematik" leder tankerne hen på tredieaktsduetten mellem Rigoletto og Gilda. Et af de mest vellykkede numre i Oberto er kvartetten i anden akt "La vergogna ed il dispetto" som Verdi efter sigende gik og fløjtede i sin alderdom. Kvartetten indledes med en kort og fyndig duetscene mellem Oberto og Riccardo: Eccolo!... É desso! Riccardos angerfulde tenorarie efter hans duel med, og drab på Oberto; "Ciel, che feci!..." ligger stilmæssigt tæt på hvad man kunne forvente fra Donizettis hånd i samme periode. Hvorimod den melodiskønne indledning på Leonoras store slutscene "Sciagurata! A questo lido" næsten lyder som en parafrase over Adinas "Ah, non credea mirarti" fra Bellinis La Sonnambula. Men der går kun få takter førend den unge Verdi sætter sin personlighed igennem med korets store unisone "fællessangstema": "Calma, calma il tuo dolore" som er spundet af samme melodiske tråd som Slavekoret fra Nabucco. Oberto blev også sat op på andre talienske teatre i 1840 og 1841 hvortil Verdi skrev en del nye numre.

GIOACHINO ROSSINI: LA CENERENTOLA, "NACQUI ALL´AFFANNO, ALL PIANTO" (SLUTSCENEN)
Rossini komponerede sin version af Askepoteventyret over en tekst af Jacopo Ferretti på 24 dage -inklusiv indstuderingen! Premieren på Teatro Valle i i Rom d. 25 januar 1817 blev (ganske som for Barberen i Sevillas vedkommende) et flop, men på kort tid opnåede La Cenerentola alligevel samme popularitet som netop Barberen. I slutscenen tilgiver Angelina (Askepot) sine grumme og dumme stedsøstre og stedfader, og tager dem til sig som sin rigtige familie.

GAETANO DONIZETTI: RITA, BEPPES ARIE "ALLEGRO IO SON"
Donizetti havde svært ved at lægge nodepennen imellem de store bestillingsopgaver, og skrev sin franske komiske enakter Rita som en slags tidsfordriv, i 1841. "Allegro io son" er værtshusholderen Beppes jubelarie. Han glæder sig over, at han netop har tabt sin kone Rita i kortspil til en fremmed (som viser sig at være Ritas første mand), og Beppe har god grund til at juble, for han får jævnligt tæsk af Rita. Så nu føler han sig endelig "fri som fuglen og fiskene i havet". Rita havde ikke premiere førend i 1860, 12 år efter Donizettis død, men allerede da med mange ændringer i det oprindelige partitur. Dette er nu rekonstrueret i nøjagtigt den form som Donizetti efterlod det i, og vil for første gang blive opført ved Montpellier Festivalen d. 27. Juli 2004.

GIUSEPPE VERDI: NABUCCO, DE TILFANGETAGNE JØDERS KOR "VA PENSIERO SULL´ALI DORATE"
Giuseppe Verdi skrev sin tredie opera på et tidspunkt hvor han havde gennemlevet den store personlige tragedie at miste sin unge kone og deres to små børn pga. af sygdom, foruden at hans næste opera efter Oberto, komedien Un giorno di regno (Konge for en dag) blev en eklatant fiasko. Da Verdi i efteråret 1840 modtog et libretto af Solera der skildrede jødernes tilfangetagelse af Babylonerkongen Nebukadneser overvejede han stærkt at opgive sin komponistkarriere, men blev efter sigende så grebet da han læste ordene "Va pensiero sull´ali dorate" (Flyv tanke, på gyldne vinger) sunget af de jødiske fanger i Babylon, at det gav ham skaberglæden tilbage. Verdi komponerede nu hvad der skulle blive hans definitive gennembrud. Først på La Scala d. 9. Marts 1842, og siden, stærkt hjulpet af den kollegiale og beundrende kollega Donizetti, til success i Wien i 1843. I København hørtes Nabucco for første gang d. 21 december 1845 på Hofteatret, og blev meget positivt modtaget af kritikere som publikum. Temaet i Nabucco; det trælbundne folkeslag og dets frihedslængsel, havde stor gennemslagskraft overfor brede dele af det italienske publikum som begyndte at engagere sig i bestræbelserne på at forene landet, der endnu var splittet mellem forskellige herskere udefra.

GIUSEPPE VERDI: I LOMBARDI, (UDDRAG)
Opfølgeren til Nabucco blev skåret over samme læst. Befrielsestematik med folkekor og en fællessangsmelodi: "O Signore dal tetto natio" der ikke overraskende lyder som en variation over "Va pensiero". Handlingen var åbenlyst patriotisk. Henlagt til Italien i 1095 og Pave Urban den andens korstog for at befri den hellige stad. Hvilket lykkedes med lombardiske riddere i spidsen. Symbolikken var ikke til at tage fejl af. Censorerne i det østrigskkontrollerede Milano fik kaffen galt i halsen da de læste Soleras libretto, så dagen inden premieren blev Verdi, Solera og Merelli fra La Scala indkaldt af politichefen Torresani der ville have saksen frem. Verdi var ikke til at rokke: "Gå selv. Hvad mig angår vil ikke én tone eller ét ord blive ændret" var hans besked til sine to kolleger. En fasthed der satte maestroen i respekt hos polichefen som udtalte "jeg vil ikke ødeægge en så lovende kunstners værk". Hvilket banede vejen for en ny Verdi-triumf ved premieren den 11. februar 1843. Handlingen er om muligt endnu mere snørklet end Verdis senre Trubaduren, men i arien "La mia letizia infondere" erklærer muslimen Oronte på afstand sit ønske om at vække samme kærlighed i den tilfangetagne kristne italienerinde Giselda, som han føler for hende. Da Giselda og Oronte senere mødes efter et voldsomt slag mellem korsfarere og arberne ligger Oronte dødeligt såret i en grotte. Da ankommer hermitten Pagano og imødekommer Orontes sidste ønske om, at lade sig omvende til den kristne tro, så himlen kan modtage hans frelste sjæl. De tre forenes i den pragtfulde trio "L´aque sante del Giordano" ("Det hellige vand fra Jordanfloden") hvor Verdi når nye højder som operakomponist.

Nyheder

Se links til
europæiske operahjemmesider