Hensigtserklæringer fra bestyrelsen ved
Selskabets første arrangement den 19. april 2002.
I de senere år har man oplevet en voksende
interesse for bel canto og stadig oftere lyder spørgsmålet: "hvorfor
hører man
ikke mere bel canto i Danmark?" Når det endelig sker reagerer publikum
med en spontan, næsten latinsk begejstring, hvilket man senest har kunnet
forvisse sig om under Det Kgl. Teaters jubelsuccess "Rejsen til Reims" og
koncertopførelser af bel cantooperaer tiltrækker også et
stort publikum. Så der er tilsyneladende et behov for at opleve genren
live. Som en reaktion herpå blev Det Danske Belcanto Selskab stiftet
sidste år af dirigenten Paul Terracini, instruktøren Lars Kaaber,
dirigent og pianist Lars Ridder og Igor Tomaszewski.
Lars Kaaber: Vi vil gerne
skabe et forum, som danner rammen om koncertopførelser
og måske med tiden rigtige operaproduktioner, og først og fremmest
hjælper med til at definere bel canto som stilart og musikhistorisk periode.
Da vores muligheder indtil videre afhænger af hvor mange medlemmer vi
kan tiltrække, må det i begyndelsen naturligvis blive på et
beskedent niveau, i stil med vores åbningskoncert den 17.oktober sidste år
som fandt sted i det Italienske Kulturinstitut. Programmet var tilegnet Vincenzo
Bellini i anledning af 200 året for hans fødsel. Vi havde en pianist,
en klarinettist og en harpenist, og fem sangere som fik mulighed for at optræde
med et spændende og sjældent hørt repertoire, og publikum
var virkelig begejstrede.
Paul Terracini,
Formand ved foreningens stiftelse den 11.maj 2001: Jeg
har haft det privilegie i 70´ne at spille i Sidneys Operas orkester
under Richard Bonynges ledelse, i operaer som Lucrezia Borgia med Mrs Bonynge
i hovedrollen (Joan Sutherland, red.) og
da jeg foretrækker action fremfor snak, vil
det bedste i mine øjne være hvis foreningen kan forbedre tingenes
tilstand. Bl.a. ved at arrangere masterclasses for unge sangere. Det er noget
vi stiler efter til næste år. Måske allerede i dette efterår.
Igor Tomaszewski, konstitueret som formand efter seneste generalforsamling: Man har tit hørt at bel canto ikke ligger til danske sangere, fordi
de ikke uddannet til at imødekomme kravene til halsbrækkende virtuoseri,
men som en læser bemærkede i sidste nummer af Ascolta, har de der
overværede Rejsen til Reims kunnet konstatere at argumentet ikke holder.
Når den krævende forestillingen lykkedes så overbevisende
skyldes det i høj grad at Giancarlo Andretta udover at være en
fremragende dirigent også var en førsteklasses bel canto pædagog
for orkester og solister under prøvearbejdet. Så hvis danske sangere
blot får mulighed for at praktisere genren under de rette forhold skal
det nok lykkes. Hvad vi i Det Danske Belcanto Selskab vil bidrage med, er at
kaste lys over mindre kendte operaer og kompositioner. Gerne garneret med uddybende
foredrag og anderledes vinkler på genren. Derfor lægger vi i år
ud med en koncertant fremførelse af højdepunkter fra Donizettis
Linda di Chamounix. Værket havde stor success hos det københavnske
publikum i årene fra 1844 til 1853 men gik derefter i glemmebogen. Nu
giver vi publikum chance for at opleve dette “hit” for første
gang i 149 år og bedømme om det stadig holder.