Hvad er Bel Canto ?

Tekst-oversættelser

Download som Word-fil
Download som PDF-fil

---

Anonym: "Chi sà le mie pene", Napolitansk klagesang (ca. 1620)

Chi sà le mie pene, piangendo mi và, ch'è degn'il mio duolo d'estrema pietà. Un giorno felice per me piu non è, il chiar e la luce s'oscura per me. Fortuna sdegnata si stà contro me e morte mi brama, e morte mi chiama ne dir vo perché.

Den, der kender mine lidelser, ved, at de får mig til at græde, For min smerte er værdig til den yderste barmhjertighed. En lykkelig dag findes ikke længere for mig, klarheden og lyset formørkes for mig. Den onde skæbne er imod mig, og døden begærer mig, og døden kalder på mig, jeg kan ikke sige jer hvorfor.

Guilio Caccini (ca. 1550-1618): "Amarilli, mia bella", fra Nuove musiche (1601)

Amarilli, mia bella, Non credi, o del mio cor dolce desio D'esser tu l'amor mio? Credilo pur: e se timor t'assale, Dubitar non ti vale. Aprimi il petto e vedrai scritto in core: Amarilli, Amarilli, Amarailli è il mio amore.

Amaryllis, min elskede Tror du ikke, du mit hjertes sødeste begær At Du er min kærlighed? Tro det kun, og hvis Du bliver angst, Så tvivl dog ikke. Åbn mit bryst og se det skrevet i mit hjerte: Amaryllis, Amaryllis, Amaryllis, Er min elskede.

Claudio Monteverdi (1567-1643): "Io la musica son", Prolog af La Favola d'Orfeo (1607)

La Musica Io la Musica son, ch' ai dolci accenti so far tranquillo ogni turbato core, et hor di nobil ira, et hor d' amore snart i kærlighed posso infiammar le più gelate menti. Io su cetera d' or cantando soglio mortal orecchio lusingar talhora e in guisa tal de l' armonia sonora de le rote del ciel più l' alme invoglio. Qvinci a dirui d´Orfeo desio mi spona D´Orfeo che trasse al suo cantar le fere, E seruo fe´l´infreno a sue preghiere Gloria immortal di Pindo e d´Elincona Hor mentre i canti alterno, hor lieti, hor mesti, non si mova augellin fra queste piante, nè s' oda in queste rive onda sonante, et ogni Auretta og hver brise in suo camin s' arresti.

Musikken Jeg er musikken, som med milde klange kan berolige hvert et oprørt hjerte, og snart i ædel vrede, kan få de koldeste sind til at flamme op. Når jeg ved min gyldne lyres klange synger glæder jeg de dødelige menneskelige øren og indgiver sjælene længsel efter den himmelske harmoni. Nu bereder jeg mig at synge for jer om Orfeus Orfeus som kunne bevæge vilde dyr med sin sang og gøre underverdnen lydhør for sine bønner, og bibragte Pindos og Helikon udødelig hæder. Mens jeg synger, snart muntert snart vemodigt, lad da selv den mindste fugl i træet være stille, lad bølgen mod flodbredden standse sin rullen, ophøre sin flugt.

Giovanni Battista Pergolesi (1710-36): "Stizzoso, mio stizzoso" arie af La serva padrona (1733)

SERPINA Stizzoso, mio stizzoso, Voi fate il borioso, Ma no, ma non vi può giovare; Bisogna al mio divieto star cheto; E non parlare, zit! zit! Serpina vuol così. Cred'io che m'intendete, sì, Da che mi conoscete son molti e molti dì.

Brushoved, mit Brushoved, De gør Dem næsvis, Men det får De ikke nogen glæde af; På mit ønske ska´ De tie; Og ikke sige et ord, Shhh! Shhh! Sådan vil Serpina ha´ det. Jeg tror De er ved at forstå mig, Ja, Da De har kendt mig i ganske mange dage.

Georg Friedrich Händel (1685-1759): "Lascia ch'io pianga" arie af Rinaldo (1711)

ALMIRENA (recitativo) Armida, dispietata! Colla forza d'abisso Rapirmi al caro ciel de' miei contenti! E qui con duolo eterno Vivia mi tieni in tormentoso inferno! Dunque lasciami piangere. (aria) Lascia ch'io pianga Mia dura sorte, E che sospiri La libertá. Il duolo infranga Queste ritorte, De' miei martiri Sol per pietá.

Armida, Du ubarmhjertige ! med afgrundens kraft Du berøver mig de saliges himmel, og her, i evig smerte Lever jeg i et helvede! Så lad mig dog græde. Lad mig begræde min hårde skæbne og lad mig sukke Over min tabte frihed. Smerten krænker drømmene for mine lidelsers skyld Hav medlidenhed.

Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91): "Voi che sapete", arietta af Le nozze di Figaro (1786)

CHERUBINO Voi che sapete che cosa e amor, donne, vedete s'io l'ho nel cor. Quello ch'io provo vi ridira, e per me nuovo, capir nol so. Sento un affetto pien di desir, ch'ora e diletto, ch'ora e martir. Gelo e poi sento l'alma avvampar, e in un momento torno a gelar. Ricerco un bene fuori di me, non so chi'l tiene, non so cos'e. Sospiro e gemo senza voler, palpito e tremo senza saper. Non trovo pace notte né di, ma pur mi piace languir cose. Voi che sapete che cosa e amor, donne, vedete s'io l'ho nel cor.

Kender dit Hjerte kærlighedens lyst? Er det den smerte her i mit bryst. Alt hvad mig nager, høre Du må Kan mine klager blot Du forstå. Jeg føler ønsker opstige, ak uden tal, Fryd uden lige, rædsomme kval. Af kulde snart gyser, snart opflammes mit sind og på et øjeblik er jeg som frosset ind. Længsel mig drager bort fra hvert sted. Suk fra mig lyder, pludselig de opstår. Bæven og skælven, ved ej hvorfor. Ej nat eller dag finder jeg fred, og dog den smerte er salighed. Kender dit Hjerte kærlighedens lyst? Er det den smerte her i mit bryst.

Mozart: "Come scoglio", arie af Cosi fan tutte (1790)

FIORDILIGI Come scoglio immoto resta Contro i venti e la tempesta, Cosè ognor quest'alma è forte Nella fede e nell'amor. Con noi nacque quella face Che ci piace, e ci consola, E potrr la morte sola Far che cangi affetto il cor. Rispettate, anime ingrate, Quest'esempio di costanza; E una barbara speranza Non vi renda audaci ancor!

Som en klippe, ubevægelig af vinden og stormen er jeg altid stærk I troskab og kærlighed Af os fødtes den ild som giver glæde og trøst og alene døden kan udslukke kærligheden. Respektér dette, utaknemmelige ånd, Vi er eksempler på trofastheden, og et primitivt håb Kan ikke gøre dig tapper nok.

Giovanni Paisiello (1740-1816): "Il mio ben", arie af Nina, o sia la pazza per amore (1789)

NINA Il mio ben quando verrà A veder la mesta amica? Di bei fior s'ammanterà La spiaggia aprica. Ma non vedo, E il mio ben, Ahimè! Non vien? Tu cui stanca omai già fe' Il mio pianto, eco pietosa, Ei ritorna e dolce ate Chiede, chiede la sposa. Pian, mi chiama; Piano ahimè! No, non mi chiama, Oh Dio, non c'è!

Min elskede, hvornår vil han komme For at se sin sørgende kærlighed? Med smukke blomster vil den solbeskinnede kyst da være dækket. Men jeg ser ham ej, Og min elskede, Åh nej! Kommer han ikke ? Du mismodige og trætte ekko af mine tårer, Søg tilbage til ham, og han vil ømt spørge, spørge efter sin brud. Stille, han kalder på mig; Stille, åh nej! Nej, han kalder mig ej Åh Gud, han er der ej!

Gioacchino Rossini (1792-1868): "Vorrei, che il tuo pensiero", duet af Otello (1816)

EMILIA Che dici?. Timido è amore, e spesso si figura Un mal, che non esiste O che non dura. DESDEMONA Vorrei, ne il tuo pensiero A me dicesse il ver. EMILIA Sempr'´e con te sincero: No, che non dei temer. DESDEMONA Ma l´amistá sovente Ciocché desia si finge EMILIA Ma un´anima languente Sempre il dolor si pinge. DESDEMONA Ah! crederti vorrei, Ah! Ma a te s'oppone il cor. EMILIA Credere a me tu dei, E non fidarti al cor, Ah! credi a me DESDEMONA OG EMILIA Qanto son feri i palpiti Che desta in noi l'amor! Dura un momento il giubilo, Eterno é il suo dolor

Hvad siger Du.? Kærligheden er ængstlig og forestiller sig ofte En ondskab som ikke findes Eller som ej varer ved. Jeg ville så gerne tro, At du siger mig sandheden. Jeg er altid ærlig over for dig Nej, du må ikke være bange. Men venskab har det med at fremtrylle Et billede af det, det ønsker. men en fortvivlet sjæl Maler alting værre end det er. Jeg ville så gerne tro dig, men mit hjerte forbyder det. Du må tro mig, og ikke stole på dit hjerte, Åh! stol på mig. Hvor frygtelige er de følelser Som kærligheden vækker i os! Et øjeblik varer glæden, Smerten varer evigt.

Vincenzo Bellini (1801-35): "Ah non credea", arie af La sonnambula (1831)

AMINA Ah, non credea mirarti, si presto estinto o fiore; passasti al par d'amore, che un giorno sol duró. Potria novel vigore Il pianto mio recarti. Ma ravvivar l'amore Il pianto mio ah, non puó.

Åh, aldrig jeg troede, at I så hurtigt ville dø, I blomster I forgik som kærligheden selv, der kun holdt for en enkelt dag. Kunne I blot vækkes til live igen af mine tårer. Dog at vække kærligheden det ville mine tårer aldrig formå.

(Teksten i kursiv er udeladt fra koncertversionen af arien):

E s'egli A me tornasse! Oh torna, Elvino! A me t'appressi? Oh gioia! L'anello mio mi rechi?

Om han blot kom tilbage! Åh kom, Elvino! Er Du ved min side? Åh glæde! Giver Du mig min ring tilbage?

(Elvino sætter ringen på den sovende Aminas finger)

Ancor son tua; tu sempre mio Mi abbraccia, Tenera madre... Io son felice appieno!

Atter er jeg din; Du for altid min. Omfavn mig kæreste Moder, Jeg er opfyldt af glæde

(Amina vågner af sin søvn)

Oh ciel! Ove son io? Che veggo? Ah! per pietade... Non mi svegliate voi! ELVINO No: tu non dormi! Il tuo sposo, il tuo amante é a te vicino AMINA Oh gioia! oh gioia!... ti ritrovo, Elvino!

Åh himmel! Hvor er jeg? Hvad sker der? Åh, forbarmelse. Nej: Du sover ikke. Din trolovede, din elskede er hos dig Åh glæde! åh glæde! Jeg genfandt dig, Elvino! Nej I må ej vække mig!

(Aminas cabaletta i koncertversionen:)

Ah! non giunge uman pensiero, Al contento ond'io son piena: A' miei sensi io credo appena, Tu m'affida, o mio tesor. Ah! mi abbraccia, e sempre insieme, sempre uniti in una speme, della terra in cui viviamo ci formiamo un ciel d´amor

Ah! det er hinsides et menneskes tanker at fatte den glæde som mig fylder Mine sanser tror det næppe Sig at det passer, åh min skat Ah! omfavn mig, og evigt tilsammen er vi altid forenet i ét håb, at i den verden, i hvilken vi lever vil vi skabe en himmel af kærlighed

Gaetano Donizetti (1797-1848): Brindisi (drikkkevise) af Lucrezia Borgia (1833)

ORSINI Il segreto per esser felici So per prova e l'insegno agli amici Sia sereno, sia nubilo il cielo, Ogni tempo, sia caldo, sia gelo, Scherzo e bevo, e derido gl'insani Che si dan del futuro pensier. Non curiamo l'incerto domani, Se quest'oggi n'è dato a goder. Profittiamo degli'anni fiorenti, Il piacer li fa correr più lenti; Se vecchiezza con livida faccia Stammi a tergo e mia vita minaccia, Scherzo e bevo, e derido gl'insani, ecc

Hemmeligheden ved at være lykkelig kender jeg af erfaring og fortæller mine venner Den kan være smuk, eller en sky på himlen al slags vejr, varmt, koldt, Jeg spøger og drikker og gør nar ad de vanvittige som gør sig tanker om fremtiden. Vi kan ikke helbrede den usikre morgendag hvis denne dag er givet os til at nyde. Lad os drage fordel af de blomstrende år glæden gør, at de varer længere; Hvis alderdommen giver os lidelse og sygdom og trusler Så spøger og drikker jeg, etc.

Giovanni Pacini (1796-1867): "Qual d'un angelo", duet af Carlo di Borgognia (1835)

ESTELLA OG LEONORA Qual d'un angelo nel core M'ardea puro, vivo amore: Era lieto il mio destino Quanto in ciel bramar si puo.... Ah! di mia vita il bel matuno Per te, o Donna, tenebro. ESTELLA E il mio padre! - Tu, spietata... E quell'ombra e invendicata! LEONORA Non ti resta più che un cenno E il mio sangue puoi versar. ESTELLA Io... t'intendo... Si - vendetta - LEONORA Ch'io ne tremi non t'aspetta - ESTELLA Ola, Elvezj - quell'indegna... Salva al campo di Borgogna Io vi prego di guidar. LEONORA Tanto puoi? Me vuoi salvar? ESTELLA Ah!, - Estella tradita, Espulsa, schernita Per te in un istante Perdeva l'amante, Il padre perdeva, Crudele, in quel di. Or cangia la sorte: Ti posso dar morte... Ma Estella perdona, La vita ti dona: Si vendica Estella, Superba, cosi. LEONORA All'ara d'imene Movea col mio bene Mi vedo tradita, Mi credo schernita, Geloso furore M'ardeva in quel di. A me tu perdoni, La vita mi doni! Fatale rivale, Tua sorte prevale: Ah! troppo trionfi, Superba, cosi.

Som en engel i hjertet brændte i mig en ren og levende kærlighed: Min skæbne var så glad som nogen kunne ønske sig i himlen. Åh! mit livs lyse morgen er nu, ved dig, Kvinde, blevet dækket af skyer. Og min far! - Du, nådesløse... hans skygge er stadig uhævnet! Kun et tegn fra Dig skal der til Og Du kan udgyde mit blod. Jeg . forstår dig. Ja - hævn - Forvent ikke, at jeg skal skælve - (med hårdhed) Til mig, Svejtsere! Denne uværdige skabning... (med et nobelt udtryk) Før hende sikkert til Burgundernes lejr, Jeg beder jer. Kan du gøre dette? Vil du frelse mig? Estella - forrådt udstødt, forhånet som på grund af dig, på et øjeblik mistede Elsker og mistede Fader, Onde kvinde, på hin dag. Nu er hendes skæbne vendt: hun kan skænke dig døden... Men Estella tilgiver dig, og skænker dig livet. Stolte kvinde, på denne måde Hævner Estella sig. På vej til alteret gik jeg med min elskede da jeg så mig selv forrådt, jeg troede mig forhånet, et skinssygt raseri Brændte i mig den dag. dog tilgiver Du mig, Og skænker mig livet! min rival til døden, din skæbne sejrer: men - åh, på denne måde Nyder Du for stor en triumf.

---