Det Danske Belcanto Selskab - Koncert 7. november 2002 - Publikumsreaktioner
Rossini
Bellini
spacer.gif

Anna Bolena

Publikumsreaktioner

"Jeg synes koncerten i onsdags var fremragende. Jeg må sige, at jeg hver gang er dybt forundret over, at man for så få penge kan overvære en koncert af så høj kvalitet og af det omfang de arrangementer, jeg hidtil har været med til, har haft. Jeg har ved alle koncerterne følt, at jeg har haft en yderst behagelig og givende aften.
Mange venlige hilsener
Lene"
13.11.2002

_____

"En meget vellykket aften. Solisterne var på et højt niveau, og allesammen værd at høre på. Ikke mindst Elisabeth Jansson kunne jeg have lyst til at høre en anden gang. Det var fornemt at I også havde det lille arrangement efter koncerten. Akustikken i lokalet er god, eneste anke er at flyglet nok burde have været lukket, da den i øvrigt fremragende pianist flere gange var på grænsen til at overdøve sangerne.
Det var første gang, men bestemt ikke sidste gang at jeg besøger det Danske Belcanto Selskab!
Mvh, Thomas F."
11.11.2002

_____

"Som altid, når I afholder en koncert, er det en aldeles pragtfuld oplevelse. Hvor var det fire dejlige solister, og hvilke smukke stemmer. Det var en fin idè med det lille ark med oversættelsen af teksterne, det havde jeg megen glæde af.
På gensyn til næste koncert og mange varme novemberhilsner
Kirsten"
11.11.2002

_____

"Det var en rigtig fin koncert, der blev afholdt torsdag d.7.novemver. De synger jo dejligt, de unge sangere og de meget gode til at "spille komedie" Noget der gør en koncert mere levende. Det er en fornøjelse at følge Sune Hjerrild m.fl. både på Det Kgl.Teater og til Belcanto Selskabets arrangementer. Jeg kan kun glæde mig til næste invitation.
Venlig hilsen Inge"
11.11.2002

_____

"En stor tak for en vidunderlig koncert, igen!
I må have haft utrolig travlt med at få det hele til at hænge sammen med alle de afbud.
Og sikken et arbejde for Djina med at indstudere på så kort tid!
Mest begejstret var min kone og jeg for Elisabeth Jansson. Sikken dog en fin og blød mezzostemme! Men også herrerne var gode. Amoretti er et uvurderligt fund for foreningen og det er med stor fornøjelse man nyder hans indleven i belcanto stilen.
Vi gik allesammen hjem den aften i en dejlig rus over al den gode musik, vi havde hørt.
Med de venligste hilsner
Thomas"
11.11.02

_____

"Det var en vellykket koncert, mener jeg. Det er en meget god ide at invitere unge sangere. Der er nemlig utrolig mange velbegavede unge operasangere. Jeg kan godt lide jeres ide med at spille nogle mindre kendte operaer og kompositioner. En anden god ting ved den sidste koncert var at konferencieren kom frem efter hvet nummer og forklarede lidt om hvad der skulle komme bagefter. Det er en rigtig god ide. Jeg mener at I gør et godt stykke arbejde.
Med venlig hilsen,Ruxandra"
11.11.2002

_____

"Generelt vil jeg sige at jeg nød koncerten meget, .især den store arie fra "Otello" og uddraget fra "Italienerinden i Algier" .den svenske mezzo fremførte det overordentlig smukt.
Jeg synes at jeg fik fuld valuta for pengene og mere til.
Med venlig hilsen
Hans"
12.11.2002


     Tilbage til oversigt      Til toppen

decor1.gif
spacer.gif
decor2.gif spacer.gif
Nyheder

Se links til
europæiske operahjemmesider



Donizetti